Formålet med denne side:
Den er at vi alle skal overbevises om:
inden det er for sent.
Det ville jo være en katastrofe hvis vi skulle opdage:
Men det var for sent, for Jesus var kommet, men vi troede ikke på at Han ville, eller det var sandt det bibelen berettede.
Babelstårnet og Jerikos mure fundet. 
Arkæologer hævder nu at have fundet to vigtige bibelske steder: Babelstårnet og Jerikos mure. Arkæologer fra Innsbruck Universitet har fundet en rustrød stenkegle i det nordlige Irak, tæt ved den tyrkiske grænse. De mener det er stedet, hvor menneskeheden ville bygge et tårn der rakte til himlen. Den almindelige formodning er ellers at tårnet blev bygget i Babylon.
Italienske og palæstinensiske eksperter har fundet dele af en byport ved Jeriko, verdens ældste by. skønt man har gravet her i årevis, har man først nu fundet spor af en bymur, og dermed bekræftet bibelens beretning om Jerikos mure der faldt ved Israelitternes basunstød.
I.M.T. Januar 1999.
Sodoma og Gomorra!
Fra
1.mosebog kap 19 vers 23-28:
Da
solen stod op over landet, og Lot var kommet til Soar, lod Herren svovl
og ild regne ned over Sodoma og Gomorra fra Herren i himlen. Han ødelagde
disse byer, ja, hele Jordandalen, alle, der boede i byerne, og alt, der voksede
på markerne. Men Lots kone så sig tilbage, og hun blev til
en saltstøtte. Næste morgen kom Abraham tilbage til det sted,
hvor han havde stået foran Herren, og da han så ned over Sodoma
og Gomorra og ned over hele Jordandalen, så han, at der steg røg
op fra jorden som røgen fra en smelteovn.
Ror man i en båd til sydspidsen af "salthavet", Kan man, når solen har en gunstig stilling, iagttage noget, som forbavser. I nogen afstand fra bredden tegner der sig under vandspejlet tydeligt omrids af skove, som er blevet konserveret af det usædvanlige høje saltindhold i det Døde Hav. Resterne af stammer og træer i det grønlige dyb må være ældgamle. Dengang de voksede med grønt løv på kviste og grene, kan Lots hjorde godt have græsset under dem. Denne påfaldende lavvandede del af det Døde Hav fra halvøen el-Lisan til sydspidsen var - Siddims dal. Bibelen selv siger det ganske klart: "Disse (konger) var rykket frem til Siddims dal, det er Salthavet." (1. Mosebog 14,3)
Citat fra bogen: Bibelen har alligevel ret. Afsnittet: Abraham og Lot i Purpurlandet.
Var det mon her Sodoma og Gomorra lå? Bedøm selv. Det vil altid være en trossag.
hilsen Egon
Fandt syndfloden virkelig sted og i givet fald hvornår?
Når vi hører ordet syndflod tænker vi næsten uvilkårligt på beretningen i Bibelen og Noas ark. Der findes dog også lignende beretninger fra andre folkeslag, om en stor oversvømmelseskatastrofe. Mon det er en tilfældighed? Det er nærliggende at tro at de alle genspejler den samme naturkatastrofe.
Ur i Kaldæa.
Ved udgravninger ved Ur i 1929 Et næsten 3 meter tykt lag ler under flere lag med skår af krukker, potter og skåle. altsammen formet og drejet. Det var rent ler som dannes ved aflejring i vand. Men der var tydelige umiskendelige spor i form af rester af små havdyr i leret. Mere overraskende var det at under dette lag fandt man flere nye lag med gamle tiders affald. Det sidste viste sig at primitivt og formet i hånden. det består af flint. disse lag stammer altså fra stenalderen. Den eneste forklaring der var muligt var: SYNDFLODEN.
Her ved foden af Sumerernes gamle etagetårn, i Ur kunne man nu gå ned af en stige i den udgravede skakt, og selv se og berøre efterladenskaberne fra en uhyre oversvømmelse - et næsten tre meter mægtigt lag af ler. Ud fra alderen på de lag af menneskelig bosættelse, hvorved man kan aflæse tiden som på en kalender, lader det sig også fastslå, hvornår den store katastrofe brød ind. Det skete omkring år 4000 f.Kr.
Fra bogen: Bibelen har alligevel ret. Afsnittet: Udgravning af Syndfloden
Hvad fossilerne viser. eller Hvordan blev fossilerne
dannet.
H. Enoch skriver i sin bog "Udvikling eller skabelse":
Forekomsten af fossiler der er sammenhobet i store antal og som viser mærker af vold, som mammutterne i Sibirien, tyder på at de blev begravet pludseligt i en oversvømmelse.
I beskrivelsen af de mammutter der er begravet i is i Sibirien, skriver Sir Henry Haworth, der var bibelen fjentligsindet, at "intet andet end en pludselig oversvømmelse kan forklare at forholdene er som de er". En sådan begravelse i flokkevis tyder på en katastrofe i stil med den Syndflod, som er beskrevet i Bibelen.
H. Enoch skriver endvidere i sin bog Udvikling eller skabelse:
Den pludselige og voldsomme begravelse af dyr, der har efterladt sig millioner af fossiler, der er klumpet sammen og andre, der er blevet nedfrosset i is netop da de var ved at æde, kan faktisk kun forklares ved hjælp af en altomfattende oversvømmelse som beskrevet i Bibelen. De geologiske lag med tilhørende fossiler viser ikke evolutionens eller selv skabelsens rækkefølge, men rækkefølgen af begravelsen i denne oversvømmelse. Et andet sted skriver han: "Istiden" er de moderne geologers erstatning for den bibelske Syndflod som de benægter nogensinde har fundet sted."
NOAS ARK.
Ved foden af Ararats bjerg ligger en lille landsby, hvis beboere gennem flere slægtled har fortalt hinanden om en tildragelse en hyrde havde haft. Han påstod, at han en dag på Ararat havde set et stort træskib. En tyrkisk ekspedition fra 1833 bekræfter dette. De omtaler et skibsvrag der ved sommertid rager frem af den sydlige gletsjer. Under 1. verdenskrig meldte en flyveofficer at han fra sit fly på sydskrænten af Ararat havde observeret resterne af et betydeligt skibsvrag Fra 2. verdenskrig foreligger flere luftobservationer. De stammer fra en Sovjet-pilot og fire amerikanske flyvere.
Fra bogen: Bibelen har alligevel ret. Afsnittet: En Syndflodsberetning fra det gamle Babylon.
SØNDAG - MANDAG - TIRSDAG - TORSDAG - FREDAG - LØRDAG
Harold Hill, præsident for Curtis Engine Company i Baltimore, Maryland, og konsulent i rumprogrammet meddeler følgende : "Jeg tror, at en af de mest forbløffende ting, som Gud har vist os, skete for nylig med vore rumvidenskabsmænd i Green Belt, Maryland. De kontrollerede, hvor solen, månen og planeterne ville være om 100 og 1000 år fra nu. Vi er nødt til at vide dette, så vi ikke sender en satellit op, og den kommer til at støde sammen med noget på sin bane. Da løb computermålerne frem og tilbage over århundrederne igennem, og computeren standsede.- Det betød, at der var noget forkert enten med den information, den havde modtaget eller med resultaterne sammenlignet med standarden. Lederen af operationen spurgte: "Hvad er det der er forkert?" Svaret lød: "Computeren virker helt korrekt, men vi har i rummet fundet en manglende dag i den forløbne tid ". - De rystede på hovederne. Der var intet svar. En af teamet sagde: "Engang i søndagsskolen talte de om, at solen stod stille".- De troede ikke på det, men da de ikke kunne finde noget andet svar, bad de: "Vis os , hvor det står;" Han fik fat på en bibel og fandt stedet i Josuas bog, der fortalte om noget, som mennesker med "sund fornuft" fandt ganske urimeligt. Josua var blevet urolig, fordi han var omgivet af fjender, der ville besejre ham, hvis mørket faldt på.- Så bad Josua Herren om at lade solen stå stille.- "Solen stod stille og månen standsede... Og solen blev stående midt på himmelen og tøvede næsten en hel dag med at gå ned". (Jos.10 v.12-14). De kontrollerede computeren tilbage til den tid, da Josuas bog var skrevet og fandt, at det var næsten rigtigt. Den manglende tid i Josuas dage var 23 timer og 20 minutter - ikke en hel dag. De læste i bibelen, og der stod det rigtigt "næsten en hel dag". Men man kunne ikke gøre rede for de 40 minutter. Denne mand, der kendte noget til bibelen, huskede også, at der et eller andet sted stod noget om, at solen var gået tilbage. Rummændene fortalte ham, at det var helt urimeligt. Men de fik bibelen frem og læste 2. konge. 20 v 9-11, hvor kong Ezekias på sin dødsseng fik besøg af profeten Esajas, der sagde til ham, at han ikke skulle dø nu. Ezekias bad om et tegn som bevis, og Esajas sagde: "Ønsker du skyggen skal gå ti streger frem eller ti streger tilbage ?" Ezekias svarede: "Skyggen kan let strække sig ti streger frem - nej, lad den gå ti streger tilbage !" Esajas talte med Herren, og Herren lod skyggen på soluret gå ti streger tilbage. Ti grader er netop 40 minutter! 23 timer og 20 minutter i Josuas bog plus 40 minutter i 2. kongebog udgør den ene dag, som den rumrejsende må indføre i sin logbog som den manglende dag. Er dette ikke forunderligt? Vor Gud har sine veje til at bringe sin sandhed til menneskers opmærksomhed.
Ved P.
Afskrift fra udklip jeg har liggende. Ukendt kilde.