Jeg havde engang en drøm!

Når jeg hører eller læser om Jesu genkomst og tegnene derpå, særlig ordene om at Jesu tegn skal vise sig på himlen samtidig med at stjernerne falder ned: Matt. 24. v. 29-31.:Men straks efter trængslen i de dage skal solen formørkes og månen ikke skinne og stjernerne falde ned fra himlen og himlens kræfter rystes. Og da skal Menneskesønnens tegn komme til syne på himlen, og da skal alle jordens folkestammer jamre, og de skal se Menneskesønnen komme på himlens skyer med magt og megen herlighed.  Og han skal sende sine engle ud med høj basunklang, og de skal samle hans udvalgte fra de fire verdenshjørner, fra den ene ende af himlen til den anden.  Så mindes jeg en drøm jeg havde engang. Jeg stod sammen med min mor og far og nogle af mine søskende og kiggede op på himlen, der var fyldt med stjerner. De begyndte alle at bevæge sig nogle faldt ned og mange andre flyttede sig i retning mod nordøst. Her dannede de til sidst et stort lysende kors og himlen udenom var mørk. Alle de andre stjerner var forsvundet.

Hvad der havde fået os til at gå ud i døren og kigge husker jeg ikke. Men da korset viste sig var ingen af os i tvivl om at det var tegnet på Jesu genkomst!

 Så må jeg være vågnet af drømmen, for jeg husker ikke mere!

Men vi kan jo tænke os til fortsættelsen ved f.eks. at læse: Apostlenes gerninger Kap. 1 vers 10-11: Da han havde sagt dette, blev han løftet op, mens de så på det, og en sky tog ham bort fra deres øjne. Som de nu stirrede mod himlen, mens han fór bort, se, da stod der to mænd i hvide klæder hos dem. De sagde: "Hvorfor står I og ser op mod himlen, galilæere? Den Jesus, som er blevet taget fra jer op til himlen, skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare op til himlen"